Gulvplanker fra Vor Frelser Kirke 01

Spisebord lavet på gamle gulvplanker fra Vor Frelser Kirke på Christianshavn. Koniske egetræsben er incl i prisen.
Bredde 78 cm, længde 180 cm og tykkelse 4 cm. Højde til overside af spisebord er 75 cm

Da Christian 4. omkring 1617 bestemte sig for at bygge Christianshavn, var den tænkt som en selvstændig købstad på Amager, og skulle derfor have en kirke, og efter flere mislykkede forsøg bygges den nuværende Vor Frelsers kirke i 1680’erne.

Vor Frelser Kirke ligger i Sankt Annæ Gade på Christianshavn. Kirken er mest kendt for sit spiralsnoede spir.
Kirken er imidlertid bygget på et sumpet område, og over tiden har det været nødvendigt at renovere kirken flere gange. Dette blev senest gjort i 1890, hvor de nuværende gulvplanker blev lagt. Siden da er gulvet sunket en del igen og blevet skævt, og derfor blev disse gulvplanker erstattet i 2007-09.

Plankebordet er bygget af disse gulvplanker, som oprindeligt blev lagt i 1890 for ca. 125 år siden. Plankerne er af ægte Pommersk Fyr, som vokser ekstremt langsomt på de magre sandjorde i Pommeren der til gengæld giver stærke og tætte planker. Træerne, som er anvendt til plankerne, har været 75-100 år gamle da de blev fældet og skåret til gulvplanker til kirken. Pommersk Fyr er fascinerende at arbejde med. Der er absolut INGEN lighed med de fyrretræsorter, man anvender i dag. Vægten, hårdheden og tætheden minder meget mere om egetræ. De smukke unikke planker kan ses på billedet i kirken, som er taget før renoveringen i 2007-09.

Plankerne bliver nænsomt restaureret med rengøring, skåret til, finslibning og samlet til en bordplade. Derefter har vi valgt give et lag mat lak for at forsegle overfladen, men stadig bevare et så naturligt udtryk som muligt der minder mest muligt om plankernes udseende, da de lå i kirken.

Pris ved 1Stk 5.800,00 DKK

Antal
Køb